StompShop For Skoler
”Peter Altmann er en supercool og kompetent underviser og musiker, som formår at sprede glæde og gejst i alle musiske sammenhænge. Jeg har flere gange overværet Peter med en flok trampende og trommende workshopdeltagere omkring sig – og det er altid en fornøjelse at se, hvordan han sikkert finder vejen ind til deltagerne, for herefter at motivere og fastholde dem workshoppen igennem vha. sin humor og sine stærke formidlingsevner.
Med Peter ved ’førertrommen’ er du sikret en rejse udi rytmisk flow, bevægelse, energi, glæde, slagkraft, selvtillid og sammenhold – den er bestemt det hele værd!”
Rie Hagbard, sanger og musikunderviser
“Efter at have deltaget i Peters stomp-workshops, er jeg nu begyndt at bruge nogle af hans øvelser i min egen undervisning. Han er en energisk og humoristisk instruktør, og jeg vil varmt anbefale hans workshops til enhver der har lyst til at arbejde med rytmisk bevidsthed – uanset niveau.”
Mikkel Handberg Mikkelsen, musiklærer, Avedøre Gymnasium.
“Tusind tak for en perfekt dag. En ordentlig ildsjæl kan altid bringe nogen ud af stedet, hvis de ellers vil med…”
Sakskøbing Musikskole
StompShop for skoler er et tilbud rettet bredt mod alle klassetrin. Med gruppestørrelser på op til 150 elever.
I får en fantastisk mulighed for en differentieret rytmisk sammenspilsoplevelse ud over det sædvanlige. I løbet af kort tid deltager alle på lige fod i en kraftfuld rytmisk enhed, der rykker og transformerer gruppen.
Med glæden og energien i centrum styrker StompShop For Skoler:
- musikteoretisk rytmisk fundament; underdelinger, ‘time’, dynamik, indsatser.
- musikalske succesoplevelser; sammen og individuelt.
StompShop kan tilpasses jeres behov. En workshop består typisk af fælles og individuelle rytmiske øvelser, samt sammenspil på ‘alternative’ instrumenter.
Pris afhængig af sted og gruppestørrelse.
Kontakt: peter@stompshop.dk
